Grundejerforeningen Jegum Ferieland

dræn og vandmiljø

Bestyrelsen i Jegum Ferieland har i et tæt samarbejde med ingeniør firmaet FULDENDT, fået udarbejdet en Vandhåndteringsplan for Jegum Ferieland. Udkastet til Vandhåndteringsplanen – Jegum Ferieland og bilag, er nu at finde på denne side.

Efterfølgende er der afholdt Informationsmøde den 17. oktober 2026, kl. 14.00 – 15.30 i Centerbygningen. På mødet fortalte Morten Lundkvist fra FULDENDT, omkring Vandhåndteringsplanen for Jegum Ferieland. I forbindelsen med fremlæggelsen (Se vedlagte PP) orienterede han omkring de planer og konklusioner, der danner baggrund for vandhåndteringsplanen. I planen er der bl.a. lagt væk på, at planen er et fremtidigt “værktøj” for bestyrelsen, således man fremover kan følge op og vedligeholde vandmiljøet, herunder dræn m.m. i Jegum Ferieland.

Vandhåndteringsplanen skal ikke godkendes i Varde Kommune, men bliver indsendt efter informationsmødet til orientering og videre formidling i Varde Kommune jf. evt. ansøgninger vedr. tiltag der anbefales i planen m.m.

Se videoen fra mødet: https://youtu.be/nOhrb0zVkOM

Ligeledes henviser bestyrelsen grundejerne til Varde Kommunes information vedr. Vand i sommerhusområder. Nedenstående link omhandler hvad, man som grundejer kan gøre for at mindske vandproblemer på egen grund m.m.

Varde Kommunes hjemmeside vedr. Vand i Sommerhusområder:

https://vardekommune.dk/borger/affald-og-miljo/oversvoemmelse/vand-i-sommerhusomraader/

Find vej Send mail