Grundejerforeningen Jegum Ferieland
Grønne områder
Alt til ferien lige i nærheden
Grønne Områder
Naturen er ganske tæt på i Jegum Ferieland. Her er det ofte meget fredeligt og roligt – og naturen lige uden for døren.
Der er masser af fuglestemmer og kikker man højt, ser man måske en flok gæs eller svaner flyve hen over området på vej mod naturområdet ved Filsø.
Egerne besøger gerne fodrebrættet og spætten hakker fornøjet i træet og gøgen melder at sommeren er på vej…også må man bade i havet!
Der er grønne områder, hvor køerne græsser og hvor der er gravhøje tæt på vandrestier der går i gennem området
Søvig bæk og Bådsø bæk grænser op til Jegum Ferieland. På disse strækninger er der fri adgang til fiskeri for ferielandets gæster.
Stianlægget i Jegum Ferieland forgrener sig i hele området og udgør ca. 11 km. Her må man færdes til fods og på cykel.
Se også vores fane med “Spor i Landskabet” – hvor der er god inspiration til en flot gåtur i området.